Staudeklematis

Klematis klatrer, som man nu forventer af klematis. Bladstilkene slynger sig om alt inden for rækkevidde, er svære at løsne og er generelt kraftigtvoksende og næsten umulige at tæmme. Og selvfølgelig har klematis enorme blomster i de smukkeste farver og rammes nu og da af den lumske visnesyge.

Det er på tide at tage afsked med dette billede - den botaniske alsidighed, som denne plantegruppe har at byde på, er alt for stor. Ved siden af de italienske klematis er det især staudeklematis, der er en kærkommen opfriskning for vores haver.
læs mere

Disse busk- til urteagtigt voksende klematis kendetegnes ved, at de netop ikke slynger sig, altså ikke snor bladstilkene om alt, hvad der byder sig til. I stedet vokser de mere eller mindre opret - hvorfra også Clematis recta har sit navn. Det betyder dog ikke, at de kan stå af sig selv; især de lidt højere skal alligevel støttes - ellers vokser de vel nok lige, men følger jorden parallelt - men mere om det senere.

Et andet særpræg er, at disse klematis - netop som stauder - om vinteren trækker sig ind i rødderne. Det betyder, at hele årets tilvækst dør af om efteråret og skæres af - eller på 'staudesprog' om efteråret 'ryddes op'. I modsætning til slyngende klematis forkorter det den tid, der er nødvendig til den årlige pleje, enormt. Ingen pillen ud af muligvis tornede roser - et snit, et fast ryk og så er det klaret.

Netop denne indtrækning over vinteren giver også de staudevoksende klematis en udpræget god vinterhårdførhed; sammen med modstandsdygtigheden over for visnesyge findes blandt dem de mest robuste klematis overhovedet.

Sammenfattet:

• staudeklematis slynger sig ikke
• vælter for det meste, hvis de ikke støttes
• er vinterhårdføre og modstandsdygtige over for visnesyge
• i det tidlige efterår skærer man blot det hele af

Samlet set gør disse egenskaber, at gruppen af staudeklematis vinder mere og mere i popularitet, især blandt kreative gartnere.

Hvad væksthøjden angår, findes alt fra 40 cm op til flere meter, hvilket giver mange anvendelsesmuligheder.

Ikke kun som følgeplante til roser, men også som bunddækkere, på buske eller foran mure eller også på obelisker og buer ser man nu staudeklematis stadig oftere.
mindre