Beskæring af roser: sådan gør du det rigtigt
Den perfekte rosenbeskæring, enkelt forklaret
Tilbageskæring af roser forår, sommer og efterår er en af de vigtigste plejeforanstaltninger. Men at skære roser korrekt tilbage giver især begyndere ofte meget hovedbrud.
I dette afsnit finder du generelle regler for, hvordan og hvornår man bør beskære roser. Hertil kommer tips til de forskellige rosenklasser, hvis de beskæres anderledes.
Det vigtigste ved tilbageskæring af roser er, at det overhovedet sker, og at det ikke undlades af tvivl. En rose, der ikke beskæres, begynder efter få år at blive gammel og nøgen. De eneste undtagelser fra den årlige rosenbeskæring er vilde roser og rambler-roser.
Tilbageskæringen forhindrer, at rosen kun vokser i den øverste del og ikke længere skyder friskt fra basen. Selv hvis der begås små fejl, er resultatet bedre, end hvis der slet ikke beskæres.
Hvis den årlige beskæring er blevet undladt, er en kraftig, radikal tilbageskæring af rosen ofte den letteste vej til igen at få en pæn vækst.
Godt værktøj til rosenbeskæring
Det vigtigste værktøj ved tilbageskæring af roser er helt sikkert saksen. Det behøver ikke at være en særlig rosensaks, enhver havesaks, der ligger godt i hånden, er nok. Vi anbefaler, afhængigt af foretrukken hånd og håndstørrelse, især modeller fra Felco. Når du beskærer roser om foråret og dermed også fjerner kraftigere skud og dødt ved, er de større modeller mere behagelige; ved sommerbeskæring og fjernelse af afblomstrede blomster fungerer en let og ergonomisk rosensaks lidt bedre.
Her viser vi et lille udvalg: => alle rosensakse | => Havesakse til venstrehåndede
Til beskyttelse af hænderne anbefales stikfaste rosenhandsker
Når gammelt ved eller kraftige, ældre skud skal fjernes, hjælper en lille, handy grensaks eller også en længere model
Beskæring af roser: hvorfor og hvornår?
Vejen til den rigtige rosenbeskæring afhænger kraftigt af den individuelle situation på stedet, de anvendte rosensorter og også gartnerens forventninger. Som regel krystalliserer den sig over flere år gennem iagttagelse og forbedring.
Et vigtigt grundlag på denne vej er de mål, en rosenbeskæring kan have:
- Fremme rosens selvfornyelse regelmæssigt
Hvorfor: En rose kan forny sig selv meget godt. Hvert enkelt øje har potentialet til om nødvendigt at genopbygge rosen helt. Af sig selv gør den det dog ikke; fjernelsen af ældre plantedele ved tilbageskæringen giver planten den nødvendige motivation til at skyde på ny. Ved udtyndingen får de tilbageblevne skud mere kraft og lys til at udvikle sig sundt.
Hvad og hvordan: Dødt, udtørret ved fjernes altid så langt som muligt ved basen. Ligeledes forkortes skudspidser, der rager langt ud over det sidste øje, til mindst lige over det.
Hvornår skal der beskæres: Om foråret, med hovedbeskæringen. Ved én gang blomstrende roser efter blomstringen om sommeren.
- Styre rosens vækstform
Hvorfor: Æstetisk vækst kræver konsekvent fjernelse af skud, der vokser indad.
Hvad og hvordan: Snittet sættes, når det er muligt, lige over et udadvendt øje.
Hvis enkelte grene konkurrerer med hinanden på grund af for tæt vækst, tages den svageste væk ved sit udspring (i jordhøjde eller ved det større hovedskud).
Hvis busken samlet set er for kompakt, kan den spredes lidt ud ved at bøje de udadvoksende skud nedad og fastgøre dem. Fra øjnene vil disse danne lodrette skud, og rosenbusken bliver varigt bredere.
Hvornår skal der beskæres: Formbeskæring om efteråret, men ved behov også om foråret med hovedbeskæringen eller ved sommerbeskæringen
- Fremtvinge en nyopbygning af en busk- eller klatrerose
Hvorfor: Ved en meget kraftig, radikal tilbageskæring til få øjne over basen kan der fremtvinges en næsten helt ny opbygning.
Hvad og hvordan der skæres: Ved roser, der ikke har været beskåret i mange år og er blevet gamle, er at skære rosen helt tilbage (sætte på stok) ofte den eneste mulighed for igen at få et pænt eksemplar. Roser skyder her endda på ny fra det øje, der blev sat ind ved podningen, men målet er udskydning fra meget gamle øjne lige over podningen, dybt inde i de ofte tykke hovedskud.
Hvornår skal der beskæres: Om foråret, med hovedbeskæringen
- Forbedre bladsundheden
Hvorfor: En rose, der er udtyndet til et sundt mål, er bedre ventileret. Det giver svampesygdomme et mindre gunstigt miljø og forsinker eller stopper endda spredningen. Desuden får bladene mere lys og udvikler sig bedre.
Hvad og hvordan: udtynde meget tætstående skud.
Hvornår skal der beskæres: Om efteråret til forbeskæringen, men også om foråret med hovedbeskæringen
- Få rosen til at danne nye blomster
Hvorfor: Blomster dannes på skuddene; jo færre der er, desto mere energi har den enkelte blomst til en prægtig udvikling. Især ved ædelroser har fjernelse af svage skud en positiv virkning. Også dannelsen af hyben binder ressourcer.
Hvad og hvordan: Remonterende og efterblomstrende rosensorter har gavn af, at det afblomstrede fjernes (dead-heading) og af en let tilbageskæring ved afslutningen af hver blomstringsperiode.
Hvornår skal der beskæres: Sommerbeskæring, efter rosenblomstringen i juni/juli og, afhængigt af sorten, efter hver yderligere blomstringsfase indtil ca. august/september.
Disse ret forskellige mål fører til forskellige intervaller og teknikker ved rosenbeskæringen. Disse beskæringsteknikker udgør så at sige værktøjskassen, som man kan tage fra på det rigtige tidspunkt.
Beskæring af roser: før snittet - vurder rosen
Hver rose har en forskellig historie på sin plads. Ikke alle er blevet beskåret regelmæssigt, er lige vækstkraftige eller er godt forsynet med lys og næringsstoffer. Det skal der tages hensyn til, før man beslutter, hvordan og hvor langt der skal beskæres.
Nyttige overvejelser før beskæringen er:
Hvad er det for en rose, hvordan blomstrer og vokser den?
Hvilken rosenklasse tilhører rosen? Blomstrer den én gang på gammelt ved eller flere gange hele sommeren, blomstrer den i buketter eller enkeltvis med store, ædle blomster? Vokser den kompakt-busket, opret, udbredt, med buede overhængende skud, eller klatrer den?
Hvor meget kraft har rosen?
Der bør lægges særlig vægt på rodstokken. Gennem den forsynes hele planten, både nyudskydningen og dannelsen af blade og blomster.
Hvordan er den blevet beskåret og plejet tidligere?
Hvornår skete den sidste beskæring, er den blevet gødet regelmæssigt og er den tilstrækkeligt forsynet med næringsstoffer?
Er det tid til en kraftigere, radikal foryngelsesbeskæring?
Hvordan har rosen hidtil reageret på tilbageskæring?
Var resultatet ved sidste beskæring godt, eller reagerede rosen uventet anderledes, end du havde forestillet dig?
Er en korrektion af de hidtidige beskæringsforanstaltninger nødvendig?
Hvor godt fornyer den sig ved let tilbageskæring / er en kraftig tilbageskæring nødvendig hvert år?
Skal vækstformen ændres ved beskæringen?
Handler det om at bevare den hidtidige form, eller skal den ændres væsentligt? Hvis ja, hvordan skal rosen se ud i fremtiden, og hvordan virker det, når tykke basisskud fjernes efter udskydningen? Dette spørgsmål bør stilles for hvert enkelt hovedskud, der forkortes eller fjernes. Hvordan vil det se ud, når øjet over snittet skyder?
Beskæring af roser: beskæringsanbefaling, der gælder for alle roser
For alle roser, du beskærer, gælder følgende anbefalinger:
- sygt og dødt ved skæres altid væk
- tynde, svage skud fjernes direkte ved det stærke skud
- sørg for tilstrækkeligt lys ved at fjerne forgamlede eller for tætstående, indadvoksende og krydsende skud. Ved tvivl bliver det stærkeste skud stående
- mist ikke formen af syne. Lige ved rosenbusken mister man ofte overblikket - et kort ophold og en vurdering fra få meters afstand hjælper med at se 'det store hele'.
- sæt hvert snit knap 1 cm over et øje, let skråt. Der bør ikke blive stående vand på snitfladen.
- om muligt skæres der på øjne, der peger udad
Beskæring af roser: sammenhængen mellem beskæring og vækst
Roser er lidt som 'Hulk' - jo længere man skærer dem tilbage, desto stærkere er den efterfølgende udskydning. En kraftig, radikal foryngelsesbeskæring giver ofte få tommelfingertykke nye skud, der skyder op fra basen. En let formbeskæring følges af mange svagere nye skud.
Beskæring af roser: tilbageskæring af en ukendt rose
At beskære en rose, som du ved lidt om med hensyn til vækst, adfærd og forhistorie, korrekt er en særlig udfordring.
Det er vigtigt at gøre en antagelse om, hvilken rosenklasse den tilhører, og så - indtil videre - behandle den derefter.
Det er oplysende at vurdere vækstformen. Er det en bed-, busk- eller endda klatrerose?
Især placeringen kan give et fingerpeg. Også i en overtaget have er det usandsynligt, at en klatrerose er plantet uden støtte midt i et rosenbed med lave stauder. Omkring hushjørner, mure, pergolaer og hegn er det snarere en klatrerose end en lav bedrose - især hvis der findes strukturer, der kan tjene som klatrestøtte.
Hvis en rose er stærkt forgammel, kan billedet dog være stærkt forvrænget. Især mange buskroser har uden beskæring en tendens til at ligne en forvokset, nøgen klatrerose. Ved tvivl behandler du den først som en større buskrose og foretager en ny vurdering året efter.
TIP: Beskær roser kraftigt om sommeren
I stedet for kun at skære de afblomstrede blomster af ('pudse af', eller også 'dead-heading') kan en kraftig, radikal beskæring om sommeren påvirke efterblomstringen positivt. Især remonterende bedroser, ædelroser og buskroser, og dermed også engelske roser, reagerer ekstremt positivt på en kraftig tilbageskæring om sommeren.
Radikal sommerbeskæring - sådan gør du:
Når hovedblomstringen for en stor del er forbi, beskæres rosen omtrent lige så langt som om foråret.
Samtidig bør rosen også gødes. Kun sådan har den kraft nok til efter beskæringen igen at danne frisk, sund udskydning og til sidst også blomster og knopper.
Hvorfor kan den radikale, kraftige tilbageskæring om sommeren også være problematisk?
Selv om flere og flere 'eksperter' anbefaler en kraftig sommerbeskæring, rummer den også farer.
At en rose skyder på ny og sundt, efter den er skåret kraftigt tilbage, er den ene side af sagen. Senest i oktober banker vinteren dog i mange egne allerede på for første gang. Hvis det første vinterindbrud kommer meget tidligt, og der efter sommerbeskæringen ikke var tid nok til udmodning, ligger problemet lige for: den nye udskydning fryser allerede om efteråret. I bedste fald skal der i det følgende forår fjernes meget dødt ved. Efter en hård vinter eller langvarig sen frost i det følgende forår kan også et tab blive mere sandsynligt.
Konklusion: Ved et tidligt vinterindbrud skal du beskytte roser, der er skåret kraftigt tilbage om sommeren, godt.
Skal man beskære alle roser?
Hvornår er det rigtige tidspunkt for rosenbeskæring?
Hvad betyder 'at sætte en rose på stok' / kan man skære roser radikalt tilbage?
Med udtrykket, at man skal sætte en rose på stok, menes en kraftig, radikal tilbageskæring til lige over jorden.
Grunde til at skære rosen så radikalt 'på stok' er:
- rosen er forgammel og nøgen forneden
- en ældre klatrerose blomstrer kun højt oppe
- rosen er frosset langt tilbage og må skæres langt ind i det sunde ved
- mange ædelroser 'sættes på stok' ved den årlige beskæring om foråret
- rosen er syg; med den kraftige tilbageskæring skal der stimuleres frisk, sund udskydning fra basen
- roser om sommeren skæres radikalt. Nogle roser reagerer meget godt på en radikal sommerbeskæring og takker med en rig anden blomstring.
Beskæring af roser: buskroser (remonterende og engangsblomstrende/historiske)
- den rigtige beskæring for rig blomstring og en flot form
Buskroser har brug for en tilbageskæring (som alle træagtige planter), så de vokser sig til busede, flotte buske.
I denne vejledning forklarer vi, hvornår og hvor meget du bør beskære især de fleste remonterende sorter.
Da den rigtige beskæring er forskellig for de enkelte rosenklasser, skelner vi mellem remonterende buskroser og engangsblomstrende buskroser.
Klatreroser og ramblere beskæres anderledes og er derfor ikke med på denne side.
Som regel er én tilbageskæring om året ikke nok; ud over forårsbeskæringen er sommerbeskæringen også en vigtig plejeforanstaltning for roser.
Du bør have følgende redskaber:
- en ergonomisk rosensaks
- en kraftigere grensaks
- havehandsker
Forårsbeskæring af roser
Tilbageskæringen om foråret er både den vigtigste og den mest radikale i rosenåret.
Tidspunkt:
Det rigtige tidspunkt til at beskære dine roser om foråret er før eller kort efter, at vækstperioden begynder.
En god indikator er, at forsythiaen blomstrer, og at øjnene på rosernes vinterhvilende grene svulmer let.
Derfor bør du beskære:
Busken skal forgrene sig kraftigere, udvikle eller bevare en flot form og ikke blive bar forneden.
Nu er det naturligvis også tidspunktet til at fjerne vinterfrosne dele og eventuelle hyben, der stadig sidder på.
Ud over tilbageskæringen, som fremmer den friske nyvækst, bliver rosen altså også ryddet op.
Når du alligevel er i gang:
Fjern samtidig gammelt løv fra sidste år fra jorden for at undgå, at svampesporer deri hurtigt overføres til den friske nyvækst, der er på vej.
Startgødningen om foråret kan du give sammen med beskæringsarbejdet - også ved engangsblomstrende sorter.
Hvis dine roser stadig er hyppet op som vinterbeskyttelse, så fjern jorden med det samme (før beskæringen).
Plantning af nye barrodsroser og containerroser eller udskiftning af eksemplarer, der er frosset væk om vinteren, er også muligt nu.
Hvad du (endnu) ikke bør gøre:
Forebyggende behandling mod svampesygdomme og skadedyr giver ikke mening på dette tidspunkt, altså før nyvæksten begynder.
Det kan ikke anbefales at omplante eller flytte roser om foråret; den bedste tid er efteråret.
Beskær remonterende roser om foråret
Især bedroser, lave buskroser, storblomstrede tehybrider og roser plantet året før kortes ned til 30-50 cm over jorden.
For park- og buskroser, der bliver større og allerede har en flot form, sættes snittet højere; der kortes kun ca. 1/3 af oppefra.
Generelt er det bedst at beskære efter fornemmelse. Forestil dig, hvad der sker, når de to nærmeste øjne under snittet skyder.
Her bør du naturligvis, alt efter rosen, tage hensyn til din erfaring med den forventede vækst i det begyndende haveår.
Med årene får du en fornemmelse for, hvor kraftigt hver af dine roser bør beskæres.
Tilbageskæring af engangsblomstrende roser om foråret
Engangsblomstrende sorter blomstrer hovedsageligt på gammelt ved, altså på sidste års vækst.
Du kan sikkert forestille dig, hvad der sker, hvis man korter dem ned om foråret som lige beskrevet:
Der ville kun blive meget få blomster tilbage på de ubeskårne skud.
Hovedbeskæringen finder altså sted efter blomstringen om sommeren - medmindre du vil eller skal forynge.
Foryngelsesbeskæring af roser, der bliver bare forneden
Alle kender det sørgelige billede: den engang så prægtige rosenbusk mister med årene mere og mere af sin blomsterrigdom og bliver mindre pæn i den nederste del - rosen forgamles eller er blevet bar.
En af hovedårsagerne er, medmindre der er tale om en fuldstændig forsømt rose, som skal have nyt liv, forkert eller manglende beskæring.
Det, der hjælper, er en foryngelse, altså en næsten fuldstændig genopbygning fra basis. Hvad den overjordiske vækst angår, bliver rosen så at sige 'nulstillet'.
I det væsentlige består den af en radikal, næsten brutal forårsbeskæring, der går ned i de kraftige, forveddede flerårige skud. Beskæringshøjden skal, afhængigt af rosens størrelse, være mellem 20 og 50 cm over podestedet, men under alle omstændigheder i buskens nederste tredjedel.
Ved remonterende buskroser er virkningerne - bortset fra rosens mindre dimensioner - moderate. Blomsterrigdommen kan blive lidt svagere i første år, men kommer så igen, hvor du venter den.
For engangsblomstrende roser kan prisen derimod blive ret høj. Da den kraftige beskæring fjerner næsten alt sidste års ved, må man regne med, at der ikke dannes blomster i året for tilbageskæringen. I de følgende år vil også disse sikkert takke dig - forudsat at beskæringen er korrekt. Modige rosendyrkere forynger derfor også engangsblomstrende roser efter blomstringen om sommeren, men løber den risiko, at rosen enten slet ikke skyder igen eller fryser lidt mere tilbage i den kommende vinter, fordi den nye vækst ikke var tilstrækkeligt moden.
Afhængigt af plantens tilstand kan man også overveje en delvis foryngelse, altså at fjerne enkelte kraftigt forveddede skud - også fordelt over flere år i træk.
Under alle omstændigheder bør du ved et sådant indgreb også sørge for tilstrækkelig næringstilførsel til genopbygningen.
Sommerbeskæring af roser
Hvis du har gjort alt rigtigt, glæder dine roser dig i juni med en rig, farverig blomstring.
Sandsynligvis alt for mange rosenvenner læner sig nu tilbage, ser på den langt svagere efterblomstring resten af rosenåret og lader arbejdet i rosenhaven hvile til efteråret. Arbejdet om foråret har jo betalt sig med den frodige hovedblomstring.
Men især ved mange remonterende sorter går der på den måde meget af det potentiale tabt, som planterne i virkeligheden har.
Når du alligevel er i gang:
Efter den første blomstringsperiode er det også tidspunktet for den ene sommergødskning.
I slutningen af juli kan du give kaliumsulfat (Patentkali), som fremmer skuddenes modning og dermed vinterhårdførheden.
Sommerbeskæring af remonterende roser
Du fremmer dannelsen af nye blomster ved at klippe de gamle blomster af en til to bladhjørner nedenfor.
Når du fjerner dem, kommer efterblomstringen langt hurtigere og bliver langt frodigere.
Fordi rosen ikke skal danne hyben, bliver der mere kraft tilbage til nye blomster.
Det gælder naturligvis også for yderligere blomster, der dannes hen over sommeren.
En lidt mere radikal sommerbeskæring, delvis ned til halvdelen af planten, kan hos nogle rosensorter også give en stærkere efterblomstring. Vi fraråder dog det, især ved veletablerede, større buskroser. For bedroser, tehybrider og lave buskroser eller nyplantede roser kan det være gavnligt, men fremgangsmåden øger risikoen for, at for meget ny vækst ikke når at modne helt før vinteren og fryser væk.
Beskær engangsblomstrende roser om sommeren
For disse eksemplarer, som hovedsageligt er historiske roser, er det rigtige tidspunkt til tilbageskæringen, der skal fremme den nye vækst og holde planten i form, kort efter afblomstringen.
Fremgangsmåden svarer i det væsentlige til den, der er beskrevet for de remonterende roser om foråret.
Ved det senere tidspunkt tillader du blomstring på sidste års vækst, og den nye substans, der kommer til efter beskæringen, danner grundlaget for en rig blomstring året efter. Fjern kun gamle blomster på sorter, der ikke bærer hyben, eller hvis hybenene ikke ønskes.
Skal tykke nye skud på roser fjernes eller ej ?
Mange kender det: nær basis kommer der tommelfingertykke, for det meste rødlige, stærke skud, som vokser med rasende fart og ofte også rager op over buskens egentlige højde.
Især når de viser sig før eller under den første blomstringsperiode, følger der ofte efter den første glæde over den sunde og kraftigt voksende rosenbusk spørgsmålet, om man alligevel ikke skal fjerne disse skud - også fordi helhedsindtrykket af den omhyggeligt formede rose kan lide under dem.
Svaret er egentlig ganske enkelt, men afhænger af tidspunktet:
Før eller under den første blomstring kan og bør du skære disse enkeltstående vegetative skud ned et godt stykke under resten af busken.
Den kraft, som rosen lægger i dem, er i løbet af sommeren bedre brugt andre steder, for eksempel på dannelse af nye blomster.
Fra juli (eller kort efter hovedblomstringen) er det næsten med sikkerhed den normale vækst, som er vigtig for det kommende år. Den bør i videst muligt omfang forblive urørt og tilpasses buskens øvrige udseende som led i den almindelige formbeskæring. Det kan man også se på, at det som regel ikke er enkelte skud, men flere.
Hvad gør man med afklippet ?
Det afklip, der opstår ved beskæring af roser, bør du altid bortskaffe med husholdningsaffaldet eller på en lokal genbrugsstation til haveaffald. Det hører ikke hjemme i den kompost, du spreder ud i din have igen.
På bladene i afklippet kan der - især om efteråret og foråret - stadig sidde svampesporer, som også formerer sig i komposten. Dem vil du helt sikkert ikke have i din have eller ligefrem opdyrke og sprede ud igen. Bortskaffelse udenfor er derfor en vigtig foranstaltning, som du under alle omstændigheder bør tage.
Beskær roser: sådan beskærer du remonterende klatreroser rigtigt
Klatreroser, især de remonterende sorter blandt dem, bliver stadig mere populære.
Senest efter 2-3 år melder spørgsmålet sig dog for rosenelskeren, om og især hvordan han skal beskære sin efterhånden ret højt voksede klatrerose. Klatreroser, der ikke har været beskåret i mange år, har desuden en meget pålidelig tendens til at blive nøgne forneden (mere om det senere).
Senest når sidstnævnte situation opstår, er én ting klar:
Også selvom det ser ubehageligt ud - en klatrerose har brug for en vis pleje i form af regelmæssig beskæring.
Disse anbefalinger til beskæring forudsætter altid, at du uden fare for liv og førlighed kan nå de pågældende dele af den klatrerose, der skal beskæres. Afhængigt af situationen kan en stige, et stillads eller en arbejdsplatform være på sin plads - eller professionel hjælp.
Ved alt arbejde bør du også være opmærksom på beskæringshygiejne: Hvis du skærer i sygt ved, bør saksen desinficeres umiddelbart efter. Det gælder også større grensakse.
Beskæring af klatreroser: om foråret før udspring
I det tidlige forår, før klatrerosen skyder, eller kort efter at den er gået i gang, anbefaler vi at skære dele væk, der er tørret ud eller frosset over vinteren, samt dødt eller sygt ved.
Er formbeskæringen allerede sket om efteråret, er rettelser, tæmning af uønskede nye lange skud eller en let efterbeskæring mulig.
Hvis du har besluttet at foretage den grove beskæring af dine klatreroser om foråret, så gå i gang.
Beskæring af klatreroser: sommerbeskæring efter blomstringen
Ofte forsømt, men vigtig især når klatrerosen i forsommeren sætter endnu en blomstring:
skær efter blomstringen 2-3 øjne under blomsterfæstet. Alt efter sort hele blomsterklaser eller enkelte blomster. Det giver rosen kraft til så at sige at gå 'ind i næste runde' i stedet for at bruge den på at danne hyben.
Også en moderat gave rosengødning kan fremme en yppig efterblomstring.
Beskæring af klatreroser: formbeskæring om efteråret
Det tidlige forår eller allerede efteråret (efter vækstperiodens afslutning) er det rette tidspunkt for formbeskæringen. Den bør under alle omstændigheder ske, før rosen begynder at skyde kraftigt, eller kort efter.
Hvis du allerede beskærer om efteråret, bør du lade lidt reserve stå til eventuel affrysning over vinteren. Det vil sige, at man om efteråret ikke skærer helt så langt tilbage, og om foråret skal der måske rettes til.
Formbeskæringen er hovedbeskæringen af dine klatreroser. Den behøver ikke nødvendigvis at være lige kraftig hvert år - du har faktisk hele sommeren og eventuelt vinteren til at beslutte, om og hvor kraftigt din klatrerose skal beskæres til form.
før du går i gang med tilbageskæringen:
En kraftig grensaks, slidstærkt tøj og lidt tid er bestemt ingen fejl.
Tænk også over, hvor meget afskåret materiale der kommer, og hvordan og hvor du bortskaffer det.
Selve tilbageskæringen er ret enkel,
det anbefales at gå frem i denne rækkefølge:
- allerførst skærer du ret radikalt alt væk, som ikke passer dig. Altså skud, der simpelthen vokser i en forkert retning i forhold til den ønskede form, på kryds og tværs indad eller bare uhensigtsmæssigt. Nogle gange er det nok at afkorte for at få rosen ind inden for sine grænser igen.
Her bør du også tænke på den forventede tilvækst frem til næste blomstring - altså skære lidt længere tilbage, end det virker fornuftigt på det nuværende tidspunkt.
Med årene får du lidt erfaring med, hvor langt hver af dine klatreroser skal skæres tilbage, for at den har den ønskede form under blomstringen.
Hvilke skud der afkortes, og hvor meget, afhænger også i høj grad af klatrerosens anvendelse - en rose, der er bredt ud som en vifte på en husmur eller et espalier, behandler du naturligvis anderledes end en ved en obelisk eller en rosenbue.
- derefter tager du fat på alle de skud, der er forholdsvis svage. De vil meget sikkert ikke bidrage til et afbalanceret helhedsbillede og tager kun unødigt kraft.
Måske vil du også overlade dette arbejde til en professionel. Tal i hvert fald forinden nøje med vedkommende om, hvad formålet med indsatsen er, og forvis dig om, at vedkommende også har en vis faglig viden om roser.
Når klatrerosen er nøgen forneden:
Foryngelsesbeskæringen
En klatrerose kender egentlig kun én vækstretning - lige op. Efter vækstfasens afslutning fortsætter væksten - og dermed udviklingen af blomsterpragten - i det følgende forår der, hvor den sluttede året før.
Selvom en klatrerose ikke kunne nå samme højde som en rambler, vil det i sidste ende alligevel være sådan, at en stor del af blomsterpragten befinder sig uden for rækkevidde af ens egen næse. Også visuelt er denne situation ikke ligefrem, hvad man havde forestillet sig. Man kan heller ikke længere pynte på det: Klatrerosen er blevet nøgen.
Hvis det allerede er gået så vidt, hjælper kun en radikal foryngelsesbeskæring - som ikke nødvendigvis er noget for folk med svage nerver.
Hvis du vil komme nødvendigheden af en sådan i forkøbet, findes der også en lidt mildere variant, som ligeledes beskrives.
Det rette tidspunkt er fra sidefterår, når rosen er holdt op med at vokse, og til det tidlige forår før udspring. Du bør under ingen omstændigheder foretage en så kraftig tilbageskæring, mens klatrerosen vokser eller endda blomstrer.
Af værktøj skal du absolut bruge en kraftig grensaks, der kan skære rent igennem det tykkeste skud på dit eksemplar.
Ja, du har læst rigtigt - mindst ét af de til dels armtykke hovedskud (eller: ledeskud) står på afskydningslisten.
Dermed bør det også være klart, at der vil komme en masse afskåret materiale - nemlig alt, hvad der er vokset på de skud, der fjernes. Det kan sagtens være mere, end du bekvemt kan klemme ind under armen - og oven i købet fuldt af torne. Skærefaste handsker, tøj og en på forhånd gennemtænkt plan for bortkørslen kan på det kraftigste anbefales.
Derfor endnu en gang henvisningen: Der er stadig mulighed for at overlade udførelsen til en, der har det nødvendige udstyr og transportkapacitet.
Og sådan ser foryngelsesbeskæringen ud i detaljer:
- betragt rosen og dens opbygning som helhed. Hvis nødvendigt foretager du på forhånd en lidt kraftigere formbeskæring for at få overblik over ledeskuddenes opbygning.
- find de skud, som klatrerosens stel støtter sig på. Det er som regel 3-6 meget kraftige skud, som går meget højt op, før de forgrener sig i godt tommelfingertykke sideskud - hvor der så blomstrer.
- find dig i, at højst 2 eller 3 af disse ledeskud bliver tilbage - eller maksimalt 1/3 af det samlede antal. Bestem dem ud fra, hvilke af dem der er vokset de steder, hvor du kan lide dem, deres tilstand, popularitet hos fugle til redebygning eller lignende kriterier. Meget beslutsomme kan også fjerne alle kraftige ledeskud og dermed opbygge klatrerosen helt forfra.
- nu fjerner du dem efter hinanden, om nødvendigt i flere trin oppefra. Til sidst bør der blive stående mellem 40 cm og 1-2 m (alt efter højde) over jorden. Du bør hele tiden have helhedsbilledet for øje, hvilket betyder, at det højst sandsynligt ikke er alle ledeskud, der afkortes til samme højde. Som regel bliver der stående lidt mere i midten, mens dem, der vokser mere til siden, også tages længere ned. Alt efter graden af afblotning kan også enkelte sideskud, som er udgået fra hovedskuddet, blive stående. Dem afkorter du også ud fra æstetiske hensyn.
Det var egentlig det hele ...
Den lidt mildere version af foryngelsesbeskæringen er som led i formbeskæringen regelmæssigt hvert 3.-4. år at tage et af ledeskuddene ud og dermed hele tiden sørge for frisk tilvækst fra basen. Den, der en gang har måttet foryngelsesbeskære en veletableret, nøgen klatrerose radikalt, vil helt sikkert foretrække denne fremgangsmåde.
Efter at du har belastet din klatrerose hårdt med denne meget radikale beskæring, er lidt efterpleje dog tilrådelig:
- ved meget, meget tykke skud kan snitfladen forsegles med træsalve - især hvis der kommer større mængder plantesaft ud der
- hvis du har beskåret om efteråret eller vinteren, kan det give mening at hyppe væsentligt kraftigere/højere op
- rosen får ved det følgende udspring brug for mere kraft og flere ressourcer; sørg ved en gave organisk rosengødning, måske i kombination med en jordaktivator, for at den er godt forsynet.
(hvis du beskærer om foråret, kan der allerede sørges for det om efteråret før ...)
- til sidst bør du vande rigeligt umiddelbart efter beskæringen
Vi ønsker dig god fornøjelse, det nødvendige mod og glæder os til at høre fra dig - måske i have- og rosenforummet.
Vi ville især blive glade for billeder til illustration af denne beskæringsvejledning pr. e-mail.
Beskæringsvejledning til den formentlig største gruppe af roser.
lesenAt plante roser er ikke svært. Om du planter barrodede roser eller en rose i container gør næsten ingen forskel for fremgangsmåden.
lesen