Rosa Rugosa

Allerede i 1796 blev kartoffelrosen indført fra Japan. Fra den opstod talrige hybrider, som egner sig fortrinligt til hække.

Mange af disse meget kraftige buske er remonterende og dufter kraftigt. De er gode hybenroser med meget frugtkød, som gerne bruges til henkogning eller til te. På grund af disse markante frugter kaldes de ofte også æblerose. De mørkegrønne, tykke blade med delvist smuk efterårsfarve minder meget om kartoflens. Det er derfor forholdsvis let at bestemme en ukendt rose som rugosa-hybrid. 

Rosa rugosa og dens hybrider er yderst robuste, nøjsomme og frostharde. De egner sig også til sandet jord; selv salte voksesteder og andre problematiske jordforhold tåles. Plantet dybt dannes der ret hurtigt rodskud - hvis det ikke ønskes, hjælper en rodspærre.

På grund af disse fremragende egenskaber og den ukomplicerede pleje ser man rugosa-roser i det offentlige rum ofte som læhegn, på grønne striber eller på klitter. En klassisk anvendelse er også Friesenwall (frisisk jordvold). På grund af den store udbredelse på Sylt kaldes kartoffelrosen i det høje nord i daglig tale også 'Sylt-rose', længere mod syd 'klitrose'.

Som prydplante i haven egner Rosa rugosa og dens stærkt duftende hybrider sig især til voksesteder med meget plads, hvor der ønskes et lavt plejebehov. Den bruges også gerne til grønnere af store arealer eller i en rosenhæk. Solitært eller på steder med begrænset plads anbefales en rodspærre.