Formering af roser selv – sådan gør du
Det er ikke svært at formere roser selv
Før eller siden får mange venner af roser lyst til selv at formere blomsternes dronning. Grundene er mange; ikke sjældent er der ingen anden mulighed for at få fat i et eksemplar af en sort, der har vokset hos venner, bekendte eller naboer i mange år. Nogle gange ønskes også en ’backup’ af en egen, meget sjælden eller ikke længere udbudt rose.
Professionelt bliver roser i rosenskoler næsten altid okuleret, det vil sige podet. For hobbygartneren er det oftest for besværligt, og der er enklere veje, som fører til målet med mindre besvær. Selv om du hos os kan købe roser i rigtig mange forskellige sorter, afslører vi dem gerne for dig. I det væsentlige er der disse fire muligheder for formering af roser:
Formering af roser med stiklinger
Næsten alle planter kan også formeres, og det gælder også roser med stiklinger. Afhængigt af sorten slår de rødder mere eller mindre godt og hurtigt. Især bunddækkende roser og rynkerose (Rugosa) formeres også professionelt med stiklinger. Denne type formering er vegetativ, der opstår nye planter af samme sort med de samme egenskaber som denne. En rose, der er trukket som stikling, kaldes egenrodet.
Det skal du bruge:
- en rosenplante med godt modnede skud fra sidste år
- såjord, helst steril
- en bakke, potter eller en forberedt plads i haven eller drivhuset
- om muligt et dække eller en lille plasttunnel
- en skarp rosensaks
- vand, et glas eller flere glas
- eventuelt rodpulver / rodhormoner
- 6-8 ugers tålmodighed
Det rigtige tidspunkt for rosenstiklinger
Du har størst held med stiklinger i den tidlige sommer, når roserne blomstrer for første gang eller netop er afblomstret. Men det er også et forsøg værd senere på året.
Forbered såjorden
Før rosenstiklingerne klippes, bør du fylde såjorden i bakken, i potterne eller på det skyggefulde sted i haven, hvor de skal stikkes. Den bør have en jævn dybde på ca. 8 cm eller mere og trykkes let til.
Sådan klippes og afbrydes rosenstiklingen for blade
En stikling bør være omtrent så lang som en blyant og række nogle få millimeter over en bladaksel både foroven og forneden. På de nyklippede stiklinger fjernes nu alle blade undtagen de øverste. Derefter sættes de nyklippede stiklinger i vand. Hvis du tager stiklinger af flere rosensorter, bør disse nu mærkes eller håndteres adskilt fra hinanden.
Stik stiklingerne i såjorden
De nyklippede stiklinger stikkes nu efter hinanden, sort for sort, i såjorden. De bør ikke røre hinanden og sidde så dybt, at de øverste blade står få cm over jorden. Derefter fugtes jorden med en forstøver. Hvis stiklingerne ikke står i et drivhus, og du har mulighed for at sætte en plastikhætte, en plasttunnel eller et lignende dække på, bør du gøre det.
Indtil rosenstiklingerne har slået rod
I de følgende uger skal du blot sikre, at stiklingerne er fugtige nok og har tilstrækkelig luftcirkulation. Bortset fra det bør du lade dem være i fred og ikke trække eller vrikke i dem. Det kan skade de fine hårrødder, der dannes, og true succesen med stiklingeformeringen.
Pot de rodslåede stiklinger
Efter 6-8 uger bør dine stiklinger vise nye skud fra bladakslerne. Det er det rigtige tidspunkt til at tage dem op af såjorden. De små miniroser bør, efter at de forsigtigt er taget op, allerede have en godt struktureret rod. Nu kommer de i små potter eller straks på den endelige plads og plejes der enkeltvis videre. Ud over god vandforsyning bør de det første år stå i skygge og beskyttet mod vind.
Podning af roser
Kan man formere roser med en kartoffel ?
Kan man plante en afskåret rose ?
En rose, der er skåret af, for eksempel fra en buket, kan man plante og forsøge at få til at slå rod. Til det bør blomsten eller knoppen skæres af lige over et blad; den videre fremgangsmåde er som ved formering af roser via en stikling.
Hvad er egenrodede roser ?
Egenrodede roser er roser, hvor roden er af samme sort som resten af planten. De er enten formeret som stikling, træstikling, aflægger eller ved såning. I modsætning til podede roser er der altså ikke brugt nogen vildrosegrundstamme for at få en plante af den ønskede sort. På egenrodede roser kan der derfor heller ikke dannes vildskud.
Egenrodet formerede roser giver ofte problemer i haven på grund af deres næsten uhæmmede vækst i bredden. Det skyldes især rigtig mange rodskud, som ofte er svære at kontrollere. Rosa rugosa betegnes på grund af denne adfærd endda som en invasiv art. Fordi det er ønsket i offentlige grønne områder og på store beplantninger, formeres især bunddækkende roser og sorter, der gerne bruges til kompensationsarealer, meget billigt som egenrodede via stiklinger.
I villahaven anbefaler vi fortsat at give podede roser fortrinnet. De danner ikke rodskud så hurtigt og lader sig generelt bedre holde under kontrol end en egenrodet rose.
Mange fagudtryk og ofte stillede spørgsmål kort og præcist, delvis med links til yderligere sider.
lesensidst set: