Den rette placering til klematis

I bedste fald dukker spørgsmålet om placering op, før man anskaffer en klematis. Hvis placeringen allerede er fastlagt, er spørgsmålet, hvilken af de mange sorter der formentlig kan trives dér.

Men selv hvis du ikke kunne modstå den på et plantemarked, i et gartneri eller ved en anden lejlighed, bør du i det mindste overveje, hvor det skal ske, før du planter klematisen.

Hvad er så det perfekte sted til klematis i haven? 

Det kan desværre ikke besvares generelt, da de forskellige botaniske grupper stiller vidt forskellige krav. Fælles for alle er dog følgende punkter:

• undgå stillestående vand, klematis hader at stå fugtigt
• undgå varme ved foden og i rodzonen, skyg i tvivlstilfælde
• god ventilation skader aldrig

En anden konstant ved valg af placering, som ikke kan afvises, er de forventede dimensioner på disse slyngplanter - altså pladsbehovet.
Spørg dig selv kritisk, om de væksthøjder, der er angivet i sortsbeskrivelserne, virkelig er til rådighed på det ønskede sted - og mål efter, hvis du er i tvivl. Alt for ofte vælger man en alt for stærkt voksende sort og står få år senere med 'et problem'. Er dit æbletræ, som Montana skal vokse op i, virkelig 7 m højt? 

Dermed er vi nået til det næste krav til klematisens placering - støtten.
De færreste klematis står frit; stort set alle vil enten vokse op i en anden plante eller klatre op ad en kunstig klatrestøtte. Den sætter naturligvis grænser, både hvad angår lysforholdene og de fysiske dimensioner. Vores tip: respekter dem, når du vælger klematis eller leder efter et sted til en plante, du allerede har købt. 

Når det er afklaret, at klematisen 'passer' til stedet, mangler blandt andet at afklare eksponeringen, og her er der i den store klematisfamilie artsspecifikke forskelle. Dem behøver man ikke se som en begrænsning, men snarere som en chance for med den rette viden at finde en sort, der tåler selv et vanskeligt sted.

Groft sagt kan kravene til placeringen for de botaniske grupper udtrykkes sådan her: 

Tidligt blomstrende vildarter fra Atragene-gruppen tåler skyggefulde og halvskyggefulde steder meget godt, dog kan især Clematis Alpina og beslægtede ikke lide fuld sol.

Bjergklematis (Cl. montana) hader våde fødder endnu mere end andre arter, tåler både sol og halvskygge og vokser som regel også fra skyggefulde steder så højt, at de i det mindste delvist står i solen. Ved disse bør du også omhyggeligt undgå steder i lavninger, hvor der om vinteren samler sig kold luft, som jo som bekendt 'falder' nedad.

Italienske klematis / viticella'er er det ret ligegyldigt, hvor de plantes; nogle sorter tåler også meget skyggefulde nordsider, mens mange yder deres bedste i fuld sol.

De prægtige, storblomstrede hybrider trives generelt på solrige til halvskyggefulde steder i haven. Nogle har dog tendens til at miste deres farve - som det jo hovedsagelig handler om - ret hurtigt i solen og blive lidt blege. Om klematisvisnen har noget med placeringen at gøre, især med (manglende) vandafledning, strides man stadig om; de vil dog heller ikke nødvendigvis stå vådt.

De gule guldklematis fra Tangutica-gruppen står ligeledes gerne i fuld sol til halvskygge, og hellere tørt end fugtigt.

De fleste urteagtige staudeklematis samt Texas-klematis tåler både fuld sol og mere skyggefulde steder. Særligt tip: blandt førstnævnte findes mange sorter, der ligefrem egner sig til at skygge for foden af en anden plante.

Hjemmehørende klematis (Cl. vitalba) er så vækstkraftige, at selv en ren nordside passer dem fint, så længe næringsforsyningen er i orden, og foden ikke står i bagende sol.