Clematis 'Durandii'

Clematis 'Durandii' blev allerede introduceret i 1870 af den franske planteskole Durand Frères og hører til blandt de ældste og mest elskede sorter overhovedet. Den opstod ved en krydsning mellem Clematis integrifolia og Clematis lanuginosa. De 6-12 cm store, let nikkende blomster er dybt ribbede og lyser i et kraftigt indigo til violetblåt, der bliver lidt lysere, når de visner; fire til seks smalle, spidse og let snoede kronblade omgiver cremehvide til gyldengule støvknapper.

Fra juni til august viser 'Durandii' sine iøjnefaldende blomster i stort tal. Med en højde på omkring 200 cm forbliver den kompakt, men i modsætning til de fleste klematishybrider klatrer den ikke selv: dens bladstilke griber ikke fat, unge skud vokser først opret, men har derefter brug for en klatrestøtte, en nabobusk eller en rose at læne sig op ad. På den måde sno den sig gennem buske, klatreroser eller liver den en obelisk op på sin helt egen måde. Den trives både i sol og halvskygge.

'Durandii' er meget hårdfør (zone 5, ned til ca. -28 °C) og anses for robust og nem at passe — en taknemmelig klassiker også for mindre erfarne haveejere. Da den blomstrer på det nye skud, beskæres planten i marts kraftigt til ca. 25 cm. For sin havemæssige værdi modtog den RHS Award of Garden Merit og er i over 150 år blevet anbefalet næsten uden undtagelse i faglitteraturen.