Clematis recta

Clematis recta er en vild art med oprindelse i Central- og Sydeuropa til det vestlige Rusland, allerede opdaget i 1597 i Italien og Rusland; den formelle botaniske beskrivelse fulgte i 1753 af Carl von Linné i Species Plantarum. Tidligere gik den under navnet Flammula Jovis (Jupiters lille flamme), fordi plantesaften kan brænde huden. Dens små, stjerneformede, hvide blomster, som regel med fire bægerblade og blegt gule støvdragere, sidder i store endestillede klaser og udsender en kraftig duft, der minder om hvidtjørn.

Clematis recta blomstrer fra juni til juli og når i den periode en højde på omkring 100 cm. I modsætning til de fleste klematisarter klatrer den ikke, men vokser som en oprejst staude – ved fuld blomstring har skuddene dog en tendens til at vælte, hvorfor en diskret støtte hjælper. Arten passer godt i staudebede, som underbeplantning ved roser og buske, eller i en stor krukke, og dens duft tiltrækker bier og sommerfugle. Den trives bedst på en solrig til halvskygget plads med fugtig, men veldrænet jord.

Clematis recta hører til beskæringsgruppe 3 og beskæres i marts til ca. 10 cm – ligesom andre stauder skyder den derefter hvert år igen fra rodstokken. Den er godt hårdfør (zone 5, -28,8 til -23,4 °C). Brug handsker ved beskæring og pleje, da plantesaften kan irritere huden.